søndag den 9. oktober 2011

YSL hår inspiration




YSL SS12 showet gav ny inspiration til den sædvanelige kedelige knold i nakken og jeg er fristet til at kaste mig ud i et DIY projekt. Det originale spænde kommer nok ikke til at passe til mit budget og der er jo lang tid til foråeret 2012,  så jeg lover at vende tilbage med en vejledning, hvis resultatet bliver godt.

Acne Zone Silver


En ting er sikkert, hver sæson bliver jeg forelset i endnu en Acne T-shirt, især fordi jeg primært lever i dem jeg allerede har købt fra deres tidligere kollektioner. Denne vinter vil jeg meget gerne havde tilføjet denne Acne Zone med fint print til min samling.

Chanel Graphite


Så flyttede Chanel Graphite endelig ind hos mig i fredags og den kan varmt anbefales. Jeg har tænkt mig at bruge dem med mit fine etnisk inspirerede håndsmykke og mine yndlings ringe.
Jeg er også blevet godt lun på Chanel makkeren Peridot, der får en flot gylden farve når den kommer på, men den blev altså stående i butikken, lidt endnu...

Billed 1: Håndsmykke købt i Istedgade
Billed 2: Ravring fra min komfirmation(!), arvet sølvring  tynd enkel ring fra Line og Jo, min 30 and fabulous  ring med små sten fra Somthing Special og til sidst en stor forsølvet ring fra H&M .

Sass and bide SS 12


Som en sucker for Aztec print blev jeg glad for at se disse tre styles fra Sass and Bides spring/summer 12  kollektion. På billederne er det umiddelbart svært at se om toppene og nederdelen er broderede eller printet, men en top eller nederdel med så mange glade sommerfarver ville jeg gerne iføre mig næste sommer.

lørdag den 8. oktober 2011

Alexander McQueen ss12

Fantastisk, smukt, eventyrligt, elegant,  det er svært for mig at finde ord, for hvor begejstret jeg blev, da jeg så Sarah Burtons SS 12 kollektion for Alexander McQueen. Jeg må tilstå at jeg var lidt skuffet over AW11 kollektionen, men denne gang fik jeg for første gang siden Alexander McQueen AW 10  gåsehud og blanke øjne, da jeg så kollektionen, som du kan se online her.

Min fasination af texture, gjorde for mig at kollektionen blev utrolig spændene at se på og farverne var jo slet ikke til at stå for.  Jeg syntes imodsætning til andre, at det er helt fint at et modehus vælger at holde fast i genkendelige silluetter. Hvorfor opfinde den dybe tallerken hver halve år, når man har muligheden for at nyfortolke det fantastiske arbejde Alexander Mcqueen udførte før hans død i starten af 2010.

søndag den 2. oktober 2011

Gareth Puhs SS12





Engelske Gareth Pugh har som altid lavet en smuk og arkitektonisk inspireret kollektion i sort og hvid. Praktisk er hans kreationer sjældent, men stylen på det sidste billede kunne jeg dog godt få til at fungere i min garderobe...